Papkassen

Kevins kasser var proppet med gammelt ragelse. Jeg kan ikke få mig selv til at smide det ud … endnu. Her skriver jeg, hvad jeg har tænkt over på min … tidsrejse.


Hår

Helt ærligt! Se lige her.

Klamt … pyha. Og så virker det … med garanti … ikke alligevel. Jeg har slået det op … ja … man kan ikke bare klippe en tot af sådan der. Altså … hvis man skal finde dna i den. Rødderne skal være med … at han ikke ved det … slægtsforskning og alting. Anyway … det er sygt dyrt at få sådan en … test. Foreløbig … ned i bunden af kassen … igen.

Findes også her: Siljes bog – 28. januar 2015


Reb og kompas

Det er billedet i toppen … ja … jeg ved ikke, om han har samlet det der … reb op ude i skoven. Det ligner et gammelt tov fra et skib. Ved ikke, hvad han prøver at … bilde mig ind … altså … det er vel rådnet op for længst. Måske har han fundet det på stranden i Svendborg. Og kompasset … hm … han mødte jo aldrig sin far. Enten har han alligevel gemt et par ting fra sin mors hus … eller også har han købt det i en genbrugsbutik … ja … der kan man få alt muligt … gammelt ragelse.

Findes også her: Siljes bog – 28. januar 2014


Kirkebøger (kopier)

Hold da op, der er mange kopier fra kirkebøger i den kasse. Fætter Kurt er der sikkert også et eller andet sted … men hvor? Det er ikke til at finde hoved og hale i … alligevel smider jeg det ikke ud … hvorfor? Måske er jeg bare bange for at miste et link til … mig selv … ja … måske ligger der alligevel noget gemt … der i blodet.

Findes også her: Sofies bog – Slægtninge


Kamera

Nikon-kameraet … ok … det billede er ikke særlig skarpt … sorry … er ikke fotograf. Jeg kan ikke finde opladeren … ved stadig ikke, om det … faktisk skete … weird … altså.

Findes også her: Siljes bog – 8. april 2010


Det er … sygt underligt … der lå et par notathæfter i kassen. Jeg kan ikke finde ud af … hvad det er for noget. De er fulde af rapporter om en eller anden filejs … kan ikke regne ud, hvem der har skrevet det … eller hvem fyren er. Skriften er nogle steder svær at tyde … ja … det er håndskrift. Det ligner ikke Ejnars … den som kommentarerne på de andre dokumenter er skrevet med. Hm … har lyst til at smide dem ud … kan bare ikke lade være med at spekulere … måske en min wannabe-far kendte? Karsten? Det kan jo ikke være Kevin. Han var … død … på det tidspunkt. Måske smider jeg dem ud … i morgen … får ondt i hovedet af at spekulere.

28. maj 2012
Han sidder på fortovscafeen og iagttager de forbipasserende i gågaden. Han er almindelig af udseende, falder i med mængden. Skovmandsskjorte og vindjakke, jeans. Skoene slidte, men skægget velplejet. Hænderne smalle med lange, slanke fingre. Han er omkring 30 år, måske lidt yngre. Han lægger bestikket fra sig på tallerkenen. Kniv og gaffel ligger parallelt med skafterne mod højre. Han tager servietten og dupper overlæben. Folder den sammen og lægger den ved siden af tallerkenen. Stryger skægget og sætter så to fingre ved den vigende hårgrænse i tindingen, som han har forsøgt at sløre ved at lade håret gro lidt længere foran. Han støtter albuen på bordkanten. Et øjeblik bliver blikket fjernt. Ikke drømmende, nærmest stirrende. Et barn, som sidder i en klapvogn ved et bord i nærheden, begynder at skrige ubehersket. Moren ser op fra sin café latte med et på en gang forundret og irriteret udtryk i ansigtet. Veninden på den anden side af bordet ler, rejser sig og løfter barnet op fra klapvognen. Stilhed. En ung pige bevæger sig tøvende forbi cafeen, stopper et par meter længere henne, vender om og kommer tilbage. Hun ser sig søgende omkring. Så får hun øje på manden med skovmandsskjorten. Hun smiler, han nikker tilbage og rejser sig op med bløde, men kontrollerede bevægelser, trækker stolen på den anden side af bordet ud. Hun sætter sig og lægger begge hænder på bordet. Ombestemmer sig og lægge dem i skødet. Løfter alligevel den ene hånd og piller ved hanken på koppen med varm cacao foran sig. Så sætter han sig ned og betragter hende. Længe. Hun flytter sig uroligt på stolen, men siger ingenting. Han nikker mod koppen, hun drikker sin cacao. Lidt efter forlader de cafeen sammen.

31. maj 2012
Denne del af Søndergade kan ikke rigtig løbe rundt. Selv om den er en del af gågadenettet skifter butikkerne ejere, hurtigere end fotografen kan nå at sætte ny film i kameraet. Han kommer gående oppe fra Sydbanegade i retning mod Søndertorv og Brostræde. Skridtene er faste, målrettede, men øjnene flakker, søger holdepunkter i butiksfacader og byinventar. Gransker forbipasserende, som om han leder efter et kendt ansigt. Så falder blikket på HotGirls udstilingsvindue. Skridtenes fasthed forsvinder, der er en stivhed i bevægelserne. Han river blikket til sig og drejer hovedet til butiksvinduerne på den anden side, kun for at fange tattoo-shoppens to meter høje bikiniklædte og storbarmede plakat af en kvinde med tatoveringer på samtlige blottede hudstykker. Han drejer hovedet fremefter med en hurtig bevægelse og sætter farten op hen mod viadukten, passerer pølsevognen og cafeen ved broen uden at se til siderne. På den anden side af åen stopper han kort og veksler et par ord med en ung pige, før de fortsætter sammen over fodgængerfeltet ved Føtex og forsvinder ind i en opgang overfor.

2. juni 2012
Der har været tre piger i lejligheden i dag. Alle unge, de to af dem virkelig flotte. Der er intet skilt ved dørtelefonen. De må vide, hvad de kommer efter. Det er svært at regne ud, hvordan aftalerne kommer i stand, når der ikke reklameres. Måske er spørgsmålet snarere, hvor der reklameres. Desværre er det umuligt at se, hvad der foregår derinde. Gardinerne er altid trukket for. Man kunne sætte et kamera op, hvis man kunne få adgang til lejligheden, men det sker jo ikke rigtig noget ulovligt. Pigerne er ikke mindreårige. Jeg må finde en anden måde.

Findes også her: Siljes bog – 31. oktober 2015

0