Det er en spøjs opfindelse … far … naturen er underligt skruet sammen. Man kan altid … næsten altid … vide, hvem moren er, men faren? Nej. Faren kan man aldrig være sikker på. Faren er der altid … et sted … men hvor? Hør selv, hvor sygt det lyder … faren og faren. De to ord burde ikke staves ens … det burde jo være to helt forskellige ting … ikke? Faren, som beskytter … faren, som spreder rædslens svampesporer … nej … lige meget … jeg kan ikke skille de to ting ad. Sorry.