Altså … at noget så småt kan bestemme, hvem der er min far … det går over min forstand. Eller … nej … de bestemmer jo ikke noget … de er der og sladrer … det gør de … men det er da ulogisk … ikke? Her går man og tror, at alting er på en bestemt måde … og så siger de der bittesmå prikker … nej … streger … inde i cellerne noget andet. Så små … man kan ikke se dem … og alligevel er de to meter lange. Ja … livets paradoks … og i tusindvis af år vidste vi ingenting om det. Sygt.