Detektiven kom tilbage med foruroligende rapporter om Lunas nye kæreste, der var noget galt, jeg kunne ikke lade det fortsætte. Pigen hed Silje, sagde han, hun var en lille hidsigprop, kunne sno Luna om sin lillefinger, kæresten var hun bange for, skreg hver gang han rørte hende. Han havde holdt øje med huset i en måned, der var en plan over arbejdstider, andre hverdagsrutiner, det var ikke svært at regne det ud. Jeg tog hende en onsdag sidst på eftermiddagen, hun legede i haven, mens Luna lavede mad. Det lyder let, det var det ikke, timingen skulle være perfekt, der var brug for tøj i den rigtige størrelse, legetøj, pas til Silje, den slags tager tid, selv om man har kontakter. Jeg havde bestilt flybilletter til Ankara, længere gik planen ikke, det var en fejl. Jeg sad på hotelværelset i tre dage med en hysterisk unge, hun ville ikke spise, slet ikke tage imod fornuft, til sidst faldt hun i søvn af udmattelse, vågnede igen, begyndte forfra med skrigeriet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, lidt tid alene med min datter, lære hende at kende, opnå en vis fortrolighed. Jeg anede ingenting om børneopdragelse, realiteterne overgik min vildeste fantasi, jeg var ikke i tvivl om, at hun var min. Der var noget i hendes bevægelser, hun rynkede næsen på samme måde som mor, hendes øjenfarve var identisk med min, håret havde den hvirvel ved tindingen, jeg havde kæmpet med som dreng. Vi rejste hjem, de tog mig i lufthavnen, jeg fik min straf.

Jeg kom ud efter et år, min business var død, jeg havde stadig mit udstyr, kunderne var for længst væk, jeg orkede ikke at begynde forfra. Jeg opsporede et par kendissers feriedestinationer, lå på lur med mit stærkeste teleobjektiv, fik nogle ret gode skud. Min erfaring som naturfotograf var nyttig, jeg var vant til at vente på det rette motiv, være klar på en brøkdel af et sekund. Billederne skaffede mig arbejde på et ugeblad, man skal have anbefalinger med til sådan et job, de spurgte ikke efter min straffeattest. Fordelen ved jobbet var de varierende arbejdstider, jeg kunne holde øje med Luna på forskellige tider af døgnet, på afstand, med teleobjektivet. Jeg måtte lægge en bedre plan, gennemtænke alle detaljer, tid var der nok af, branden flammede op igen, jeg bildte mig ind, jeg kunne vinde Luna tilbage.

Mens jeg sad inde, kom min fætter Karsten forbi nogle gange, egentlig er han min halvfætter, jeg har ikke kendt andre fætre end ham og hans lillebror, Henrik. Min tante Beate var ikke på talefod med mor, min fars familie vidste jeg jo ingenting om. Karsten er ikke direkte kriminel, de har aldrig fundet noget at hænge ham op på, dengang gik han ikke af vejen for en lille fidus, hvis den gav en ordentlig indtægt, var sjov, udfordrende nok. Jeg bad ham om at holde øje med Silje, han gad ikke, jeg lovede ham en god betaling, når jeg kom ud, han gav efter. Det var ikke meget, han kunne bidrage med, jeg følte mig lidt tættere på min datter, fik besked, da Luna smed den nye kæreste ud, lod den gamle fra før vores forhold flytte ind igen. Han havde en søn, moren ville pludselig ikke vide af ham, han flyttede også ind. Da jeg fik min frihed, var Luna gravid igen.

Enlarge

Karsten lavede jeg mange numre sammen med, når onkel Hans kom forbi. Vi rendte ud, når vi blev trætte af at høre historier, når mor lukkede munden på Hans. Jeg kendte alle de gode steder i området, hver gang vi flyttede, fandt jeg nye gemmesteder, byggede huler, lærte de bedste fiskesteder at kende, de højeste klatretræer. Nogle gange skulle jeg kæmpe for det, engang skubbede jeg en dreng ned fra en eg, han brækkede benet, et par ribben, jeg sagde aldrig undskyld, han stak af, så snart han så mig. Karsten var god at have med, han var et hoved højere end mig, bred over skuldrene, han så skræmmende ud. Jeg var en splejs ved siden af, vi kunne godt slå på tæven, Karsten havde oplært mig, han gik til boksning. Min størrelse var ikke en hindring, når Karsten var med, måske var han min eneste rigtige ven.