Der var aldrig nogen monstre under min seng … det var Kira i køjen under mig. Ingen grund til at være bange for nattens skygger. Jeg er monsteret … eller … de bor i min krop … min hjerne … min bevidsthed … jeg ved det ikke. Kun at de kommer frem, når jeg mindst venter det. Billederne, de levende billeder. Det skræmmer mig allermest … hvad min syge hjerne finder på næste gang.