Laika, jeg har ikke læst hele Sofies historie for dig … der er for meget elendighed til, at jeg kan holde det ud. Der er et par historier mere i hæftet, også en om Ellen og Svend, men jeg orker ikke flere gamle eventyr … foreløbig. Måske læser jeg dem en anden gang … måske ikke. Jeg har mest lyst til at glemme det. Hele vejen gennem historien troede jeg, at jeg måske bærer nogle af Sofies gener … jeg levede mig ind i hendes historie … følte hendes længsler og tab. Det er en illusion. Mit blod ejer ikke en dråbe af hendes … det er Carl, jeg er i slægt med … det er noget shit. Hvis det så skulle være rigtigt, at Svend er min oldefar … Ellen er ikke min oldemor, hun døde af tuberkulose, og han giftede sig med en anden, hvis min wannabe-far har ret. Hvorfor gøre så meget ud af den historie … den har overhovedet ikke noget med mig at gøre. Jeg er rasende … lavasøen bobler … syder … jeg har hentet mormors lighter … klik … klik … klik … flammen springer frem … svitser hjørnerne på hæftet. De bliver sorte … krøller sig sammen … jeg flytter ilden … kan alligevel ikke gøre det. Røgen siver ind mellem siderne … de famler i tåge derinde nu ligesom mig … hjørnerne gløder stadig … æder sig længere ind i hæftet. Jeg tager fat om papiret, mærker branden slukkes i mine håndflader. Noget … jeg ved ikke hvad … holder mig tilbage. Lighteren går ud, historien er der endnu, jeg ved det pludselig … den forsvinder ikke … nej … om jeg så laver et bål af papiret, den er skrevet på.

Enlarge

Hvad nu, Laika? Jeg er tom … historien er ikke slut … jeg hader halve historier. Kevins historie er heller ikke slut. Skal jeg læse den færdig? Jeg er nødt til det … jeg kan ikke holde til det … jeg skal. Jeg må til bunds i dette kaos. Om jeg så skal grave mig tværs gennem jordens indre … krydse brændende bælter af flydende metal … bore mig gennem den inderste kerne for at nå til den erkendelse, der kan sætte min tilværelse fri fra fortidens ulykker … jeg må gøre det. Det gælder liv eller død … det lyder så dramatisk … det er det også. Det er nu eller aldrig … jeg får ikke sådan en chance igen. Hvis du rejser med mig … Laika … ned i jordens dyb … så tør jeg godt.