Hej Laika, jeg er lige begyndt i 7. klasse … så kom jeg endelig til det. Det er en fin klasse, nu tør jeg sige det … jeg gik her lidt over en måned før sommerferien, og det var dejligt at komme tilbage til den. Sådan ved man, om noget er rigtig godt: Hvis det er godt at komme tilbage. Da jeg blev … syg, var jeg næsten færdig med sjette klasse, og jeg glædede mig som en sindssyg til at blive en af de store. Det er jeg nu … et år forsinket. Pyt, jeg har det fint, de fleste i klassen er flinke. Jeg sidder på værelset sammen med Julie … hun er en af de gode ting ved at have sprunget et år af mit liv over. Jeg ville ikke have lært Julie at kende, hvis … alle de ting ikke var sket. Jeg havde Emilie i min gamle klasse, men det er ikke det samme. Julie er en rigtig veninde … det er kun os to og ingen andre.
– Hvad synes du om ham den nye dreng i klassen, siger Julie.
Hun sender mig sit han-er-lækker-blik.
– Øh … hvem af dem?
Julie himler med øjnene, men det er let for hende … hun har gået i klassen i syv år, jeg har ikke engang gået der to måneder.
– Tobias, selvfølgelig. Han er lækker, og så virker det også til, at han er sød.
– Det ved du ikke noget om endnu, alle er søde de første par uger et nyt sted. Vent hellere til han glemmer at tage sig sammen. Jeg taler af erfaring.
Hun ved, hvad jeg mener. Jeg var så dum at blive kæreste med Tor … han begyndte i klassen samme uge som mig. Vi var kun sammen en måned. Han var meget anderledes, end man troede … gjorde sig umage for at blive accepteret. Han havde problemer i sin gamle skole. Det kan man ikke blive ved med ret længe … at gøre sig umage. På et tidspunkt er man nødt til at være sig selv, og så kan de andre se, hvordan man er i virkeligheden. Sådan er det ikke for mig, jeg er trænet i at gøre mig umage, det er en slags … livsstil. Bare man husker at blinke, så går det fint.
– Nå, men jeg synes, han er sød, siger Julie, – jeg tør ikke vente, for hvad nu hvis en af de andre piger spørger ham først?
– Altså … Julie … tag dig sammen!
– Det kan du da selv gøre, du snuppede Tor for næsen af mig, det sker ikke igen.
Hun laver sur mund … for sjov. Hun ved, jeg ikke gider kærester. Hun kan ikke holde sit sure fjæs ret længe … det flækker i et smil og bliver til den kluklatter, jeg holder så meget af. Hun kan muntre mig op, der er altid en vits eller en sjov bemærkning på vej. Jeg er heldig … tænk … hun gider være veninde med mig.
– Tor er ikke værd at samle på, så det skal du være glad for, siger jeg, – skal vi tale om noget andet?
– Tja, siger hun. – Kan vi finde ud af det?
Vi griner begge to. Selvfølgelig kan vi det. Vi kan tale om alt, det er det, man har en veninde til. Vi kan dele alt … behøver ikke at have hemmeligheder for hinanden.
– Var det nice i Frankrig? siger jeg … hun nikker.
– Vi lå på en campingplads helt nede ved Middelhavet, det var herrefedt. Jeg var i vandet fem gange om dagen.
Hun lukker øjnene og breder armene ud, som om hun ligger og flyder i vandoverfladen.
– Det vrimlede med lækre fyre, franskmænd er så flotte, og så er de også vildt opmærksomme over for pigerne, siger hun.
– Hold nu op, siger jeg … dasker til hende, – nu var det jo ikke fyre, vi skulle tale om.
– Du er jaloux, siger hun, – indrøm det.
– Ja … selvfølgelig, siger jeg og tjatter til hende igen.
– Av, stop det der, siger hun, – min skulder er snart kronisk blå.
Jeg tjatter en gang mere … hun tager fat i mine fingre og vrider dem rundt. Så ved jeg, det er alvor, jeg trækker hånden til mig … tager bøgerne frem … matematik. Det er hårdt at komme tilbage, når man har været væk så længe. En måned er ikke nok. Julie hjælper mig med at samle op på de ting, jeg ikke kan finde ud af. Tænk … at hun gider … jeg ser taknemmeligt på hende. Hun tager matematikbogen på hovedet og laver en komisk grimasse … jeg kan ikke lade være med at grine … igen.
Jeg kan se dig nede under sengen, Laika, du ligger og surmuler, men sådan er det. Du må acceptere, at min vej tilbage til livet går gennem relationer … ikke luftige fantasier, selv om jeg stadig har brug for dig … lidt endnu. Hæng på, jeg kommer … om lidt. Nu er det Julie og mig … vi har en hel sommer at indhente. Du har været hos mig hele tiden, du kender mig bedre end nogen anden … også bedre end Julie … nogensinde vil komme til. Det må være nok for dig.
