Hej, Laika. Jeg har snart gået i 2.g i to uger, det er ok. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde så ondt i maven, da jeg skulle starte. Jo … for resten … blink-blink … det ved jeg godt. Jeg behøver ikke holde noget skjult for dig. Festen før sommerferien gik helt galt … virkelig … helt skod. Jeg var bange for, at de andre ville se skævt til mig. Det gør de ikke. Jeg bilder mig ikke et øjeblik ind, at de har glemt det … nej-nej … men de siger ingenting. Alberte er lige så led en kælling, som hun har været hele tiden. Hende og Sandra stikker hovederne sammen og hvisker om mig … altså … når de tror, jeg ikke mærker det … eller … måske er de bare ligeglade. Jeg er en tissemyre, de er pinden i tuen. De dårlige ioner sprøjter fra dem tværs gennem klasselokalet. Der er ikke nogen forandring … same procedure … whatever … fest eller ej. Jeg har slettet dem på facebook … pyh … det føles godt. Så skal jeg ikke se på deres lamme beauty-videoer og spydige kommentarer til mine opdateringer.
Sabine, den lille mus, sidder stadig og fedter med sin mobil i timerne. Hun tror, ingen lægger mærke til det. Hvad vil hun egentlig her? Hun lærer ikke noget nyt på den måde, det er hun ellers så glad for … hun kunne vel allerede sms’e, før hun startede? Men måske behøver hun ikke at lære noget. Hun er så klog, at hun kunne gå i skole uden hoved og alligevel få 12 i alting.
Julie er loyal som altid … selvfølgelig. Jeg havde heller ikke regnet med andet. Der er jeg nødt til at introducere dig for min bedste … og eneste … veninde. Vi har gået i samme klasse siden sidst i sjette. Hun er et år yngre end mig … jeg gik et år om … men det tænker vi aldrig over. Det er mega nice, at vi kom ind på samme gymnasium. Hun er lækker … altså … hvis du spørger fyrene. Så lad være med det. Julie har holdt mig oppe over vandoverfladen, næsten lige siden … tsunamien væltede ind over mig og nær skyllede mig ud af mit eget liv. Du har ingen anelse om, hvor god hun er til at træde vande … med mig på slæb. Andre ville for længst være skredet, men ikke Julie. Intet kan skille os. Ikke engang et crush på den samme fyr.
Nu vi er ved fyre … jeg har ikke nogen i øjeblikket. Det er fint nok. Jeg har ikke brug for mere rod i mit liv. Mads kigger efter mig … han er cute … men jeg har ikke brug for det. Philip gider ikke engang sige hej … typisk. Hey … det er jeg glad for. Jeg skal ikke have mere med ham at gøre … psykopat. Man er ikke sikker på noget, når man er kæreste med ham. Hvor mange fyre bliver tøsefornærmet over de mindste ting? Det gør han … og jaloux. Selv når jeg bare skal ud med Julie.
Nå, nu ringer telefonen.
– Hej Julie.
– Hej Silje, kommer du over i aften?
– Havde du tænkt på noget specielt? Det er først weekend i morgen.
– Ja, men en lille før-weekend-sjus skader vel ikke.
– Kan vi ikke ses i morgen? Jeg skal læse … noget.
– Ok, men vi har da ikke lektier for.
– Nej, det er noget … andet. Skal vi sige i morgen klokken fem? Så tager jeg pizza med.
– Awesome, vi ses, siger hun.
Der er aldrig noget pis med Julie. Hun forstår mig bedre, end jeg forstår mig selv. Nå … ja … forstår mig i hvert fald. Hun er på min side … altid … ikke?
Laika, vi må jo til det. Jeg har taget tilløb … tør jeg læse den? Altså … min wannabe-fars historie. Nysgerrigheden driver mig … hæftet ligger og brænder sig ned gennem mit bord … nu smækker en trækvind vinduet op … kølig luft leger med mit hår … bladrer dovent siderne igennem … sender dufte og lyde imod mig fra et sted langt herfra. Salt og rådden tang … slubrende sko … bølgerne skyller hen over dem … skriften i sandet viskes ud … chancen er nu.
Hæftet bliver liggende åbent på første side. Kevins bog. Jeg bliver trukket ind i historien som … en strandet hval. Det er ond magi … jeg har ingen modgift.
Læs videre ->