Hej Laika, her kommer … fortsættelsen. Det er ikke det rigtige ord at bruge, men jeg har ikke noget ord for en historie, der kører i bakgear.

Mit liv gik i stykker for flere år siden … det kommer vi til. I dag fylder jeg 18 år, jeg har næsten fået det … samlet igen. Jeg sidder på mit værelse på kollegiet her i Odense og læser et underligt brev. Det kom i går, men jeg har ikke haft tid til at læse det før nu. Det er fra et advokatfirma. De skriver, at de har et brev, nogle dokumenter og nogle få effekter til mig fra en … mand, der mener, han er min far. Altså … den mand, min mor boede sammen med … dengang … er ikke min rigtige far. De var begge to skide skråsikre og ville ikke give sig, når jeg konfronterede dem med realiteterne, det må de selv om. Jeg ved, jeg har ret. For det første opførte han sig ikke som en far, for det andet flyttede han ind og ud hos os hele tiden, for det tredje kan det ikke lade sig gøre, at han er min far … rent genetisk. Så er det sagt. Men når den her nar påstår, at han er min far … har han at komme med beviser. Ellers kan han pakke sammen. Se mig ind i øjnene, du min wannabe-far. Lad mig se, om du blinker.

Advokaten vil have mig til at ringe og aftale et møde … tja … det kan vi da godt finde ud af. Jeg gider ikke gå og spekulere. Det er lige så godt at få det afgjort … pakket ned under sofaen … smidt i containeren med det samme. Han har skrevet et testamente, så er han vel ikke engang i live. Hvad skal jeg bruge det til?

– Advokatkontoret, siger stemmen i telefonen, – hvad kan jeg hjælpe med?

– Hrm, det er Silje Andersen, I har sendt et … brev til mig.

– Det er rigtigt, det er om Kevin Møller Nielsens testamente, ikke sandt?

Jeg kigger efter i brevet … jo … det er det, han hedder … filejsen.

– Hallo, er du der?

– Øh, ja, ja, det er ham. Hvad drejer det sig om? Jeg kender ikke nogen med det navn.

– Det har han forberedt os på. Han har betænkt dig i sit testamente. Der er ikke noget af stor værdi, et Nikon-kamera med tilbehør, et kompas, en gammel tovstump. Derudover er der en stor mængde dokumenter, et par kasser fulde, nogle ringbind og et par hæfter med computerudskrifter, det er nogle fortællinger af en art. Samt en lille plasticpose med hår i.

– Ok …

Jeg siger ikke mere, det er … weird … surrealistisk. Midt på en skøn septemberformiddag kommer min … døde wannabe-far og vil forære mig et gammelt kamera og et par kasser ubrugeligt papir.

– Hallo?

– Jeg er her … skal lige sunde mig. Hvad vil I have, jeg skal gøre?

– Du bestemmer, om du vil modtage effekterne eller afvise dem. Vi tvinger dig ikke til at komme, men jeg vil anbefale, at vi aftaler en dato, hvor du kan se på det. Så kan du bestemme, hvad du vil gøre.

– Hvad sker der med … effekterne, hvis jeg ikke vil have dem?

– Vi destruerer dem. Det er aftalen, vi har med Kevin. Hvis du ikke vil have det, sender vi papirerne til makulering, de øvrige effekter til destruktion. Han bad os om at kontakte dig omkring din 18-års fødselsdag.

– Ok … så han er ikke … død?

– Det kan vi ikke videregive oplysninger om, før du har gennemgået materialet.

Jeg sidder lidt og tænker … spøjs telefonsamtale i øvrigt … så kan jeg ikke holde nysgerrigheden ud. Jeg må vide, hvad det er for noget. Jeg aftaler en dato med dem, de har travlt i denne uge. Det kan først blive på tirsdag … om fem dage. Så sker der da lidt. Som om studiestart efter sommerferien ikke allerede er stressende nok. Der er nok at se til i 2.g.

   

Laika, fra nu af må du hænge på … så godt du kan. Jeg har ikke engang selv redt alle trådene ud endnu. Mormor har tit sagt til mig, at det vil være godt for mig at skrive noget ned. Det her er anledningen, jeg vil gøre, som hun siger … men kun fordi jeg selv synes, det er en god ide. Hvis besøget ved advokaten ender med, at jeg tager braset med hjem, skriver jeg … måske … noget om det. Virkeligheden hænger ikke sammen af så meget. Et enkelt fingerknips kan få alting til at krakelere. Denne verden er fuld af folk med hver sin egen virkelighed … de hæger om den som gribbe om deres kadavere. Jeg spoler tilbage … måske kommer jeg til at springe i tid og rum … det kan du nok tåle … ikke? Du er selv en luftig konstruktion, hænger der i det tomme rum uden mulighed for at gøre noget ved det. Vi ses derude!

Læs videre ->