Pyha … føj … Laika … det er svært at læse. Jeg er … forpustet. Kan jeg lide ham? Nej … tja … jeg ved det ikke … det er vel for tidligt at sige. Jeg forstår, at han gerne vil vide, hvor han kommer fra, men slægtsforskning ligefrem. Så langt ville jeg ikke gå. Han virker meget … målrettet. Der ligner jeg ham ikke. Det betyder meget for mig at … passe ind. Jeg har været langt ude … længere end de fleste. Derfor ser jeg på, hvad de andre gør, for det er vel det … normale.
Julie er her, hun er lige kommet hjem fra Italien … brun som en solarietøs … ingen hvide mærker fra bikinitoppen. Vi sidder i køkkenet på kollegiet. Der er stille her i øjeblikket. Mange af de andre er stadig på ferie. Det er et ok køkken … lidt slidt … men det bliver det hurtigt sådan nogle steder som her. Mange bruger det, men ingen ejer det. Jeg bryder mig ikke om, hvis der bliver for beskidt, eller hvis gamle rester står i køleskabet for længe. Så jeg er lidt efter de andre. De kalder mig for køkkenpolitiet. Men lige nu får jeg lov til at have det for mig selv … næsten. Det kan være lidt … ensomt, men det er nu rart nok. Jeg kan godt lide ensomhed, hvis den ikke varer mere end et par uger. Jeg har fået læst nogle gode bøger, og så er der facebook. Der er altid nogen hjemme, jeg har fået en del likes i løbet af sommeren. Det hjælper på humøret.
Vi drikker te og spiser brownies. Julie har selv bagt dem, det er hun god til.
– Glæder du dig til at begynde igen? siger jeg.
– Tja, siger hun.
– Tja?
– Tja, siger hun igen og griner, – må man det?
– Jeg sladrer ikke, siger jeg.
Vi blinker og laver grimasser. Man skal helst ikke blive for ivrig, men vi er enige om, at hverdagen er en god ven, hvis ferien har været i orden. Det har den i hvert fald for hende.
– Hvad så med dig, siger hun, – hvad har du lavet i ferien?
– Ikke så meget.
– Nå, men det er vel det, ferier er til for.
– Ja … lige præcis.
– Har du været hos din mormor noget af tiden? spørger hun så.
Jeg ryster på hovedet.
– Kun til aftensmad en gang, og så har jeg kigget forbi et par gange til en kop te.
Hun siger ikke mere. Hun ved, hvordan det er. Jeg fortæller dig om det senere, Laika … hvis jeg gider.
Læs videre ->