Hej Laika, jeg sidder på en cafe i byen sammen med Julie. Vi fejrer, at det er præcis et år siden, vi mødte hinanden. Det er hyggeligt, vi drikker varm kakao … spiser muffins … snakker og fjoller. Vi har fri fra skole, det er helligdag … stadig formiddag, byen er død, bortset fra os … vi får hele cafeen til at dreje hovederne om i nakken. Sådan et par irriterende småtøser, tænker han sikkert … ham den gamle ved bordet i hjørnet … nu troede jeg lige, jeg kunne snuppe et par timer i ro og fred for mig selv. Han holder avisen med begge hænder, knækker i håndleddene, det smælder af tryksværte og gårdsdagens nyheder. Damen ved vinduet sidder og skæver ud på barnevognen udenfor, hun er glad for … tror jeg da … at der er glas imellem vores glade stemmer og ungen i vognen. Var der en bevægelse … et vip i vognen der? Nej, det var vist vinden. Bartenderen har ikke meget at bestille, hun tørrer glas af … skæver over på os … rynker panden … vi er kunder … vi har betalt for at sidde her … hun kan bare pisse af. Det var sådan set hele cafeen, ind imellem går der et par eller en hundelufter forbi udenfor, en dame ordner sin frisure med vinduet som spejl, en pige i ludertøj lader blikket glide hele vejen ned ad kopien i vinduet … op igen … så giver hun sin tvilling et anerkendende nik. Øjnene slår smut hen over bordene herinde … der er ingen lækre fyre på denne tid af dagen … hun stopper ikke for at se efter.

– Nå, har du scoret nogen på det seneste, siger Julie.

– Næ … hvad med dig, siger jeg.

Jeg studerer mønsteret på tapetet ved siden af hende. Ikke fordi det er særlig interessant, men jeg har ikke lyst til at tale om kærester. Julie har ikke andet i hovedet, hun er næsten et år yngre end mig … hun har haft masser af kærester … hvis man skal tro på, hvad hun siger. Hun er ikke fyldt 14 endnu … jeg fylder 15 til efteråret. Jeg har haft to kærester … hmm … halvanden … ingen planer om flere … for besværligt. Julie løfter øjenbrynene tre gange hurtigt efter hinanden … uden at blinke … hun blinker aldrig, når det kommer til kærester.

– Jeg var lige ved at få fat i Mathias, siger hun. – Han skrev tilbage, at han ville tænke over det, men så sagde han nej. Han er ellers lækker. I de små klasser var han irriterende, men han er ved at blive moden. Ham kunne jeg godt tænke mig at lære bedre at kende.

– Du behøver ikke være kærester med nogen for at lære dem bedre at kende, siger jeg.

– Nej, men det er ligesom nemmere, hvis man kan have en fyr for sig selv. Så er der ikke nogen tvivl om, hvad man er ude på, og man behøver ikke analysere alt, de siger.

– Det ved jeg nu ikke. Du plejer at komme til mig med alle dine analyser … når du ikke er sikker på, hvad din kæreste mente med dit og dat.

– Nå, siger hun.

Hun ligner et overmodent æble. Det er ondt sagt … jeg ved det … men Julie har nogle gange brug for at høre sandheden uden filter.

– Hvem går du så efter, siger jeg for at få hende med på vognen igen.

– Tja, det ved jeg ikke. Nu har jeg snart været sammen med halvdelen af drengene i klassen. Resten er enten trælse, kedelige, eller din eks-kæreste. Eller også bliver de ved med at sige nej. Måske Jesper fra 8.b.

– Jesper er sød og også sjov at være sammen med. Vi var lige ved at blive kærester engang, men vi bestemte os for bare at være venner. Det var ikke spor svært.

Hun lægger hovedet på skrå … ser opgivende på mig. Hun forstår min hentydning … det er godt. Døren i cafeen går op, det er en pjusket fyr i jeans og pilotjakke … han bestiller en øl og sætter sig ved bordet nærmest vores. Han ser ud til at være ældre end os. Han har en kasket på med skyggen i nakken … håret er halvlangt … stikker ud i tjavser ved ørerne og i panden … det ser lidt kikset ud. Julie sender mig et blik … ad-hvor-er-han-ulækker … siger det, hun holder sig for næsen og kniber øjnene sammen … som om hans tilstedeværelse får tårerne frem i øjnene. Hun overdriver … ja … det gør hun altid. Han ser meget sød ud … det er kun hans tøj og hår, der er lidt snusket. Hans blik er dybt … appellerer til et eller andet i mig. Det sætter en enkelt streng i svingninger … en tone, jeg har ledt efter meget længe. Måske har han været på arbejde hele natten, måske var han i byen i går og er gået herind for at få sig en reparationsbajer … måske noget helt tredje. Mor gør meget ud af, at man ikke skal dømme folk efter deres udseende. Man kan ikke vide, hvorfor de ser sådan ud … om de plejer at være anderledes … lige har fået deres livs værste besked. Jeg sparker Julie over benet … lidt for hårdt … hun hyler op og stirrer rasende på mig. Hendes taske er væltet ved det spjæt, mit uventede move fremkaldte. Fyren har siddet og skævet over til os. Han tager en slurk af sin øl, nu skæver han ikke … han glor. Julie sidder med ryggen til, hans blik møder mit lige på … uden at se væk eller skamme sig over at være så direkte. Han blinker … eller … jeg ved ikke … måske blinker han til mig.

– Jeg gider ikke sidde her mere, siger Julie.

– Nå, siger jeg, – men jeg er ikke færdig med min kakao. Bliver du, til jeg har drukket op?

– Jeg har en aftale.

Hun roder med sin taske … hendes stemme er næsten forsvundet under bordet … hun piller ting op, der er faldet ud af den.

– Arj … kom nu, siger jeg, – hold op med at være sur.

– Jeg er ikke sur, men jeg er nødt til at gå, siger hun og smiler … øjnene er ikke med.

Julie skrider. Jeg rører i min kakao … rundt … rundt … flødeskummet er næsten smeltet og laver indviklede mønstre i overfladen. Jeg har pludselig kvalme … to kopper kakao er i overkanten … skulle være gået ud sammen med Julie. Jeg stirrer på hendes tomme stol … den vrænger … ja … står der og rækker tunge. Julie bliver god igen, det ved jeg, sådan er det altid … så snart hun er uden for døren, skinner solen igen. Jeg trækker øjnene fri af stolen … lader dem løbe et stykke videre … der er blikket igen … det nagler mig til sædet … suger alt indhold ud af mig … der er ingen modstand … ingen sorg … ingenting tilbage i mig … kun den … tone igen og så … en længsel efter to arme omkring mig. Jeg nikker, og blikket tager sin ejermand med sig, flytter sig over på Julies plads … tag den … stol. Han hedder Frederik. Der er sådan en ro omkring ham, alle mine parader er nede … jeg drukner i det blik … det føles kun godt.

Frederik

Hey! Hvad ville du have gjort!!!

• Række tunge ... ja ... så kan han lære det. (100%, 1 stemmer)
• Holdt øjnene for mig selv. (0%, 0 stemmer)
• Det samme som dig ... tror jeg. (0%, 0 stemmer)
• Lyttet til Julies fornemmelse ... den var jo ret præcis. (0%, 0 stemmer)
• Løbet efter Julie og kaldt hende tilbage. Ingen fyr er god nok til at ofre en veninde for. (0%, 0 stemmer)
• Bedt ham komme over til bordet ... mens Julie stadig var der. (0%, 0 stemmer)
• Aner det ikke ... interesserer mig ikke for fyre. (0%, 0 stemmer)

Stemmer i alt: 1

 Indlæser ...