Godmorgen Laika, nu har jeg læst første kapitel i Sofies bog så mange gange, at jeg … næsten … kan det udenad. Jeg har ikke sovet i nat. Hvad er der med mig? Det skete for mere end 100 år siden, hvorfor kan jeg ikke læse det som en gammel historie … hvordan kan en ældgammel kvinde, som for længst er rådnet op i et hul i jorden, tale til mig på den måde? Læs videre →

Hejsa Laika, i dag er en god dag. Frederik er historie, jeg vil aldrig mere tale om ham … ikke huske ham … ikke lade ham få plads i min bevidsthed igen. Kan man fortrænge noget med vilje? Hvis man kan, så er det lige det, jeg har bestemt mig for at gøre. Du må få historien en anden gang … jeg skal ud og shoppe med Julie. Læs videre →

Søde Laika … hvis min mor havde været her, ville jeg gemme mit hoved i hendes trøje … trække vejret dybt ind og mærke hendes duft … hendes arme omkring mig … jeg ville tude mine øjne helt tørre, så jeg aldrig … aldrig … skulle til det igen … bagefter ville hun gå ind og skifte til en tør T-shirt. Men hun er her ikke, Laika, hun forlod mig … og sådan noget kan jeg ikke gøre med mormor … tude … sådan … på den måde … jeg mener … hun er sød nok … men jeg har lavet nok sorte huller i det her hus. Læs videre →

Laika, nu er det sket, Kira har virkelig lavet noget lort. Jeg har advaret hende mange gange … hun gider ikke høre på mig. Sådan har det været, siden jeg flyttede ind. Jeg har ikke taget noget fra hende, men hun vil ikke lade mig være i fred. Sidder du der og griner, eller er det en snerren, jeg kan høre fra din himmelcelle? Ja, jeg ved det … søskende kan slås nok så meget … de holder sammen, når det gælder … det har du ret i … ikke hos os. Læs videre →

Sødeste Laika … der er så meget vold i verden … det er til at kaste op over. Hvorfor er nogle mennesker onde? Hvorfor ved man det ikke, før det er for sent? Hvordan kan det være, at man ikke stopper ondskaben, hver gang man ser et glimt af den? Jeg troede, jeg så forkert … jeg stolede ikke på mine egne sanser, han kan ikke være sådan … tænkte jeg … det kan ikke passe. Læs videre →

Hej Laika, det er onsdag, ferien er snart slut. Jeg er i byen med Julie, vi skal drikke gravøl for den snart døde ferie, men også fejre, at vi skal i niende lige om lidt … sidste år på slaveanstalten, som hun siger. Jeg nikker, når hun siger sådan … selv om jeg ikke er enig. Hun har ikke oplevet det samme som mig … hun er heldig. Jeg er glad for noget så simpelt som at gå i skole og have en normal tilværelse … nogenlunde normal. Læs videre →

Laika … hrm … nej … jeg ved ikke … jo … nej … hvordan skal jeg sige det, Laika, hvordan skal jeg få det ud af min mund? Jeg har bestemt mig for at … slå op med Frederik … men … jeg har ikke mod til at gøre det. Jeg er bange for, hvad han vil sige til det … nej … jeg ved det … ved, hvad han vil sige … han vil ikke acceptere det … men det skal han. Læs videre →

Laika … jeg kan lige så godt sige det med det samme: Hvad får en mor til at sende sine små piger væk til … fremmede og bilde sig ind, de stadig er hendes egne? Det tror jeg ikke, min egen mor … nogensinde … ville så meget som overveje … trods alt. Ja ja … jeg ved det, det var en anden tid … helt almindeligt dengang … bla bla … Det er bare vildt mærkeligt … hvad sker der i hovederne på de folk? De bytter børn, som om det var den mest naturlige ting i verden … altså … hm … jeg fatter ikke en skid. Læs videre →

Smerte … Laika … smerte … smag på ordet … det vrænger ad dig … smææærrrrrte … snerrer … nærmest. Det er en underlig ting … i virkeligheden … ikke kun ordet. Jeg var ved tandlægen, det er noget af det værste, jeg ved. Hvis man har ondt i en tand, kan man ikke koncentrere sig om noget, man kan ikke spise, nogle gange gør det ondt at snakke. Så tandlæger er ikke onde … det er jo meningen, de skal fjerne smerten. Læs videre →

Hej Laika … er du der? Det er midt om natten … jeg kan ikke sove. Hvad med dig … er det ok, at jeg vækker dig? Måske … hm … sover du aldrig, det er jo ikke rigtig nat eller dag i rummet. Jeg savner en til at ligge ved siden af mig i sengen … mormor vil ikke have fyre til at overnatte. Jeg har sovet henne ved Frederik en gang … mormor var ved at flække på langs. Jeg er for ung til det der … siger hun … hvad skal jeg bruge det til. Hun var da sikkert ikke ældre selv. Læs videre →

Laika, det her er for meget … det er helt forkert. Børn skal ikke dø. Børn skal leve … vokse … blive stærke … sunde … de skal grine … lege … udforske livets muligheder … uden død og smerte. Hvorfor er det ikke sådan, kan du svare på det? Selvfølgelig kan du ikke det. Du ved ingenting om børneliv … dit hundeliv var for kort til at vide sådan noget. Hvad skal jeg bruge dig til? Du kan ikke svare på mine spørgsmål. Læs videre →

Godmorgen, Laika … jeg har en ting … hm … du er nødt til at vide. Frederik … slog mig i går. Det kom ud af det blå … jeg ved ikke, hvad der gik galt. Du må … ikke sige det til nogen … jeg kan ikke holde ud, hvis mormor får det at vide og forbyder mig at se ham. Jeg … elsker ham … det er svært at forstå for en baggårdshund som dig. Læs videre →

Laika, jeg har ikke læst hele Sofies historie for dig … der er for meget elendighed til, at jeg kan holde det ud. Der er et par historier mere i hæftet, også en om Ellen og Svend, men jeg orker ikke flere gamle eventyr … foreløbig. Måske læser jeg dem en anden gang … måske ikke. Jeg har mest lyst til at glemme det. Læs videre →

Er du klar, Laika … nu går det løs. Første spadestik er taget, lad os se, om der er nogen rødder dernede, eller om det hele kommer til at vælte i næste stormvejr. Jeg hader bænkebidere. Den der følelse, når man vender en sten, og de kribler ud til alle sider, fordi man har stjålet taget på deres hytte. Jeg har en mærkelig fornemmelse i maven … som om der er noget, jeg bør huske. Læs videre →

Nå, Laika … hvad skal jeg sige? Jeg har åbenbart engang været i Tyrkiet, men jeg kan ikke huske en skid af det. Min hjerne laver ikke et eneste billede … nægter at samarbejde. Måske er det hele … alt sammen … en stor løgn … fantasi fra ende til anden … ja … sygt … uh … gåsehud … både ham … hans latterlige besættelse af mor og mig … måske også hans opdagelser fra gamle dage. Læs videre →

Det er mørkt, Laika … jeg kan ikke se noget … mine øjne er vidt åbne … er jeg blevet blind i løbet af natten? Det plejer ikke være så mørkt … gadelygterne kaster skygger ind i værelset … biler kører forbi … lyset på gangen fra toilettet … mormor glemmer at slukke det. Hun kan heller ikke lide mørket … lader en lampe brænde i stuen, når vi går op. Læs videre →

Hej Laika, sommerferie er godt, jeg sidder i haven og nyder livet. Det har været en elendig sommer indtil nu, men i dag skinner solen … varmen trænger ind gennem huden … lægger sig som et tæppe om mine knogler, så jeg ikke behøver at fryse. Jeg driver kulden ud af knoglerne … den har sat sig som en sygdom … ja … sygdom … jeg kan ikke komme af med den. Læs videre →

Laika, her er jeg igen. Jeg kan huske den dag, jeg så mormor og morfar for første gang. Jeg var ti år, og far var lige flyttet igen. Eller … måske mødte jeg dem, da jeg var helt lille … det ved jeg ikke … dette møde er det første, jeg kan huske. Mor talte næsten aldrig om dem … så pludselig en dag, da vi kom hjem fra skole, havde hun pakket bilen med vores dyner og et par tasker med tøj. Hun fortalte os ikke, hvor vi skulle hen … vi satte os ind, så kørte vi til Fyn. Læs videre →

Hej Laika, jeg sidder på en cafe i byen sammen med Julie. Vi fejrer, at det er præcis et år siden, vi mødte hinanden. Det er hyggeligt, vi drikker varm kakao … spiser muffins … snakker og fjoller. Vi har fri fra skole, det er helligdag … stadig formiddag, byen er død, bortset fra os … vi får hele cafeen til at dreje hovederne om i nakken. Sådan et par irriterende småtøser, tænker han sikkert … ham den gamle ved bordet i hjørnet … nu troede jeg lige, jeg kunne snuppe et par timer i ro og fred for mig selv. Læs videre →

Laika, det er svært i dag. Mormor vil have mig til at smide min kniv væk. Jeg bruger den ikke så meget mere … men … ja … det er svært at skille sig af med den … den minder mig om morfar. Jeg fandt den i hans værktøjskasse, da vi boede her … dengang jeg var ti år. Det er en hobbykniv … gul og sort. Det betyder fare … gør det ikke? Den er skarp … meget skarp … selvfølgelig er den farlig … hvis man ikke ved, hvordan man skal bruge den. Læs videre →