Jeg har lært et nyt ord i dag, Laika. Ja … altså … det er ikke nyt, det er faktisk ret gammelt. Nogle ord glemmer man, fordi der ikke er mere indhold i dem. De tilhører en anden tid, man er holdt op med at bruge den ting, de betegner. Eller måske er de blevet slidt op, så man har byttet dem ud med nogle andre, mere nutidige ord. Men dette ord burde ikke blive glemt, der er stadig meget mere tilbage i det. Jeg vil gerne genoplive det. Du er ivrig nu, Laika, du vil gerne vide, hvad det er. Ordet er … trøske. Dine ører falder sammen, du lægger hovedet på skrå. Der ser du, det ord er næsten blevet usynligt, du ved ikke engang, hvad det betyder. Det kan betyde to ting. Julies yngste lillebror er kun et år, og hun kom i dag og sagde, at han havde fået trøske i munden. Jeg måtte bede hende om at gentage det … havde aldrig hørt det ord før. Hun kunne ikke forklare, hvad det gik ud på … så slog vi det op. Den første betydning var råddent træ … det var urkomisk, du skulle have set Julies fjæs. Så læste vi videre i online-ordbogen, og så betyder det også svamp i munden, som mange små børn kan få.

Så … Laika … man bruger vel bare rådden i stedet for trøsket, men der ligger meget mere i det. Jeg har bestemt mig for at bruge det noget mere. Jeg kan huske engang, vi var på tur i skoven med skolen … det var i tredje klasse. Vi skulle finde flotte blade og andre ting i skovbunden. Vi havde hver sin plasticpose, og når vi kom hjem, skulle vi klistre det på karton og lave et efterårsbillede af det. Oliver og jeg gik væk fra stien … slæbte termostøvlerne efter os i det tykke lag blade. Vi begravede hænderne i dem og kastede dem op over hovedet, så det regnede med efterår. Vi fandt en gammel træstub, den var næsten skjult under bladene. Den var så flot … jeg børstede den ren og satte mig på den. Oliver ville sidde ved siden af mig, og jeg gumpede mig sidelæns, men så forsvandt noget af stubben pludselig under mig … det føltes meget mærkeligt. Jeg sprang op og stirrede på den … en tredjedel af stubben var brækket af. Oliver sparkede til den, og den gik nærmest i opløsning foran vores øjne. Det sted, hvor hans fod ramte, smuldrede fuldstændig væk. Det var næsten magisk. Jeg tog … forsigtigt … et stykke op, som var landet foran mine fødder, det så helt ud, men så snart jeg klemte på det, gik det fra hinanden. Sådan var det også med resten af stubben og de rødder, der gik ud fra den. Vi var kommet lidt op at køre … vi tog nogle kæppe og tæskede løs på den, indtil læreren kaldte på os, og vi skulle hjemad.

Det er trøske, Laika. Når man siger rådden, tænker man på noget slimet … ulækkert … men trøske kan ikke ses, før man rører ved det. Alting ser fint og normalt ud, men så snart man strækker hånden ud og tager fat … går det fra hinanden. Gamle trærødder kan ligge i jorden i mange år og se ud, som om de stadig virker … men så snart man rammer dem med spaden, bliver de til støv. Vandet har sivet gennem træet, svampe har gjort det mørt … det sker ikke på et par dage. Når det først er blevet sådan, kan ingenting få dem til at virke igen. Det er mit liv … det er det … Laika … trøsket over det hele.