Laika … hrm … nej … jeg ved ikke … jo … nej … hvordan skal jeg sige det, Laika, hvordan skal jeg få det ud af min mund? Jeg har bestemt mig for at … slå op med Frederik … men … jeg har ikke mod til at gøre det. Jeg er bange for, hvad han vil sige til det … nej … jeg ved det … ved, hvad han vil sige … han vil ikke acceptere det … men det skal han. Jeg er bange for, hvad han vil gøre ved det. Han har slået mig … mange gange … jeg vidste godt, det ikke var normalt … jo … det vidste jeg … tror jeg … nu ved jeg det i hvert fald. Jeg tænkte, det var mig, der gjorde ham sur … det skulle jeg prøve at lade være med. Jeg elsker ham … lyder det mærkeligt? Det gør jeg … tror jeg … det er bare det, at jeg ikke kan holde til det her liv mere. Hvis jeg ikke slår op med ham … hvad er så alternativet? Flyve ud til dig i himmelrummet? Jeg ved, hvor mormor gemmer sine piller. Denne gang skal jeg bare tage nok … så jeg ikke vågner igen. Måske ses vi derude senere i dag … måske ikke … jeg håber … nej … håber det ikke. Jeg skal hen til Frederik nu … kryds dine poter for mig … bed til din hundegud … hvis du har sådan en … at det må gå godt … at jeg kommer sikkert over på den anden side … hvor den så befinder sig.

Frederik er nogle år ældre end mig … han bor i et kælderværelse inde i byen. Han er i lære som tømrer … siger han … og ser mig lige ind i øjnene … han blinker ikke … ret meget. Han er altid hjemme, når jeg kommer forbi … jeg har aldrig set ham i arbejdstøj. Hans værelse ligner noget, der er løgn … jeg er holdt op med at kommentere det. Han bryder sig ikke om, hvis jeg kritiserer hans livsstil.

Jeg går ned ad trappen og banker på … det skal jeg altid huske. Han lukker mig ind. I dag har han ikke barberet sig eller været i bad … jeg siger ikke noget. Det er lørdag, så behøver man ikke at tænke på sådan noget. Fjernsynet er tændt … fodbold. Han smider sig i sofasengen … han reder den ikke. På bordet står en flok øldåser, de fleste er åbnet. Tekøkkenet flyder med beskidt service … halvspist takeaway. Jeg vasker op. Der trænger til at blive luftet ud, det har jeg vænnet mig til. Jeg skal ikke åbne vinduerne … det vil han selv styre.

– Kom her hen, kalder han, – lad nu det gamle lort stå.

– Men det lugter, siger jeg, – må jeg ikke vaske op … først?

Jeg har ondt i maven. Det er dumt at udsætte opgøret … jeg har svært ved at finde modet. På den anden side … kan jeg ikke holde ud, hvis det fortsætter. Tænk … uh … hvis jeg ikke får sagt noget … går herfra uden en afgørelse. Jeg tager fat i bordkanten … svimmel. Måske … en anden dag … nej … jeg ved det … i dag … skal det ske.

– Lad det nu være og kom, siger han, – jeg trænger sgu til et knald.

– Nå … ok …

Jeg fortsætter med at sætte tallerkner i blød. Resten af ordene sidder fast et sted mellem hjertet og forstanden. Jeg vil gå min vej … ser hen mod døren … vandet løber ned i vasken … bruser i blodet … i mine ører. Vejen ud er spærret af Frederiks sure tæer på sofabordet.

– Hey, er du døv? siger han.

Han skyder underlæben frem på den der Frederik-måde … engang var det charmerende. Jeg lægger opvaskesvampen fra mig … skynder mig ikke … vil ikke hidse ham op … kroppen er langsommere end tankerne. Jeg sætter mig i sofaen ved siden af ham. Ikke helt tæt … nok til at mærke hans lugt. Han rækker armen ud … trækker mig tættere på. Jeg lægger hovedet mod hans bryst … ja … han forventer det jo … det plejer jeg at gøre. Hjerteslagene dunker i mine ører … kom-nu-kom-nu-kom-nu … jeg kan ikke sige det … jeg skal sige det. Hvordan skal jeg få begyndt … hvordan slår man op med … sådan en som ham … uden at komme til skade?

– Du ryster, siger han, – fryser du?

– Nej, siger jeg, – det er bare …

– Hvad?

– Jeg … kan ikke …

– Det kan ikke være den tid allerede, det er jo kun to uger siden. Du skal ikke tro, du kan holde mig for nar.

Hans øjenbryn siger goddag til hinanden over næseryggen … ikke godt … nej. Jeg må få det overstået … det bliver værre af at vente. Kom nu … hvorfor gik jeg herned … jeg skulle have sagt det i døren … sendt en sms … nej … man slår ikke op med sin kæreste på sms … nej … ikke engang med Frederik. Jeg har selv rodet mig ind i det … nu må jeg rode mig ud på den bedst mulige måde. Der er bare ikke nogen bedste måde … kun lortemåden. Jeg skubber mig væk fra ham … det vil jeg … altså … men han holder fast.

– Frederik … slip nu, siger jeg, – der er … noget, vi er nødt til at tale om.

– Tale om, siger han, – kan vi ikke gøre det bagefter? Jeg vil sgu ha’ noget fisse nu.

– Hør nu … jeg gider ikke … hvis det skal være på den måde. Det er hele tiden dig … dig … dig. Hvad med … mig?

Min lavasø rører på sig … ikke godt. Frederik kan ikke lide lava … for ham skal jeg være mild og blid … undtaget når vi knepper, så skal jeg være vild … så er lavaen ok.

– Det handler sgu da kun om dig, fucking luder. Jeg har ventet hele dagen på, at du kom, og så gider du ikke. Du kan tro nej.

Han tager fat om mit lår og klemmer til … den anden hånd stikker han ind i mit hår … krammer det, så jeg må lægge nakken tilbage. Hans tunge laver cirkler på min hals … længere ned … ned … ned … mod brystet.

– Frederik … hold nu op!

Jeg skriger … råber det igen … hamrer knytnæverne ind i hans ryg … det gør mere ondt på mig, end på ham. Han bruger mange timer i fitnesscenteret … måske … ja … måske er det faktisk der, han er lærling. Han slipper mit hår. Bagsiden af hans hånd rammer min kind … hårdt … jeg burde have set det … men … nej … jeg vælter ned fra sofaen … smækker tindingen ind i bordkanten. Jeg bliver liggende … overvejer … søger efter flugtmuligheder … der er ingen … han vil ikke lade mig være. Han hiver i min sommertop … den ene strop går op i syningen. Lavasøen bobler kraftigt nu … måske hjælper det mig … ja … måske. Jeg springer op … trækker mig baglæns … knytter hænderne.

– Din kraftidiot … hvornår har du tænkt på andre end dig selv? Jeg kan ikke elske dig, når du er sådan … jeg hader dig … hader … hader … hader!

– Nå, så det tror du, siger han.

Han kniber øjnene sammen … kommer imod mig … langsomt. Jeg bakker … døren er i den anden ende af værelset … jeg kan ikke komme ud. Hvis jeg skal sige noget mere, skal det være nu … om lidt kan jeg ikke.

– Frederik … please … vi kan ikke være kærester på den måde … vil du ikke nok høre på mig.

Han fortsætter frem mod mig.

– Min kæreste gider ikke kneppe, siger han, – hvad er det for noget shit. Hvad har man en kæreste for, hvis man ikke kan få noget fisse.

– Jeg er … IKKE … din kæreste … mere … så FAT det dog dit … SVIN.

Der var den … ja … vulkanen … længe siden … glæder mig at møde dig … nej … desværre er du overhovedet ikke til nogen hjælp. Han springer på mig … vælter mig om på gulvet … river mine shorts af … der er ikke flere ord i ham … heller ikke i mig. Jeg kæmper for at komme op at stå … han sparker mig i mellemgulvet … jeg falder ned på gulvet igen … stønner … krummer mig sammen. Han vælter mig om på ryggen … sætter sig overskrævs på min mave … giver mig et par lussinger … han mener det … der er ingen tvivl. Han lægger sine knæ på mine arme … river resten af tøjet af mig. Jeg skriger, at det gør ondt … at han skal holde op med at ødelægge mit tøj … jeg får en lussing mere. Jeg vrider mig under ham, hver bevægelse sender hundredvis af smertepile lige op i hjernen. Han blotter sine tænder … det ligner ikke et smil … det er det … måske. Det er rart med modstand … siger han … det gør det sjovere. Han flytter knæene og går i gang. Jeg hamrer mine knytnæver ind i nakken på ham … han tager fat om mine overarme … støder til … igen … igen … jeg ved ikke hvor længe … hvert stød føles, som om han hugger mine arme af. Nydelsen bliver dobbelt så stor … siger han … strit du bare imod. Jeg forsøger at sparke ham … det gør mere ondt … så ligger jeg stille … venter … forsøger at holde alle lyde inde. Det var ikke sådan, det skulle ende … nej … slet ikke sådan. Tidsfornemmelsen bliver væk for mig … han vender mig om på maven … binder et eller andet stramt om mine håndled … fortsætter torturen. Bagefter sætter han sig på min ryg … tænder en smøg … jeg vil tippe ham af … vrider mig under ham … det er umuligt … man kan ikke flytte ham, hvis han ikke selv vil. Jeg har svært ved at få vejret … vil skrige … luften går ud af mig … der er ikke mere luft tilbage i verden … måske er det bedst sådan.

Senere … meget senere … da jeg vågner … er det mørkt udenfor … fjernsynet går … Frederik snorker. Jeg ligger på ryggen, mine arme er fri, jeg finder mit tøj. Bh’en og shortsene er stadig hele, toppen og trusserne … ødelagt. Mine sko … jeg kan ikke finde dem, de er ikke, hvor jeg satte dem, jeg orker ikke at lede efter dem, han kunne vågne. Jeg lister ud i natten, kun med shorts på … bh … en af Frederiks jakker. Det manglede bare … jeg kan ikke gå gennem byen på denne tid kun i bh, selv om det er en af mine pæne.

Sådan tænker jeg, Laika, som om det betyder noget, om den er pæn eller ej. Jeg trækker min cykel … det gør for ondt at sidde på den … det føles som knive og brændenælder. Asfalten er kølig mod mine fodsåler, kølig og ru. Så er der stadig andet i verden end smerte. Klokken er to om natten, da jeg endelig er hjemme. Der er lys i stuen … åh … nej … så sidder mormor og venter på mig. Jeg har ikke brug for mere show … jeg vil sove … sove … ja … sove og ikke vågne igen. Verden er ond, Laika, ellers skete der ikke sådan noget. Hvor kommer al den ondskab fra? Det er jeg for træt til at finde ud af.

Den indre ild

Nå … skal det hele være så alvorligt og trist. Jeg dør … hurtigere end planlagt. Nu har du mødt min vulkan … for alvor … så kan du teste dig selv her og finde ud af, om du også har en … eller om din ild minder mere om et julelys.

Du hører om en skovbrand i en dansk plantage. Hvad tænker du?

Typisk! En eller anden idiot har smidt en cigaret. Han skulle skydes.

Godt jeg ikke skal den vej i dag.

Jeg sagde det jo! Det er alt for tørt i øjeblikket, de burde gøre noget mere for at undgå sådan noget.

Jamen, det er jo i nærheden af, hvor en af mine venner bor. Måske skulle jeg køre over og se, om jeg kan hjælpe med noget.

Stakkels skovejer, det bliver sikkert dyrt for ham.

Du bestiller en kop kaffe på en cafe, men da du skal drikke den, er den allerede blevet kold. Hvad gør du?

Ikke noget. Du er skuffet, men håber på bedre held næste gang. Måske har ekspedienten en dårlig dag.

Tager koppen med op til skranken og stiller den lidt hårdt, så kaffen skvulper over. Giver ekspedienten ren besked og får en ny kop (varm) kaffe.

Henvender dig til personalet og beder om at få pengene retur. Hæver stemmen en smule. Finder måske en anden cafe.

Går op med kaffen og beder ekspedienten mærke på den. Siger en vits og får en ny kop kaffe uden vrøvl.

Surmuler og ærger dig over, at kaffen er dårlig, nu du omsider har fået taget dig sammen til at forkæle dig selv lidt. Drikker kaffen, selv om det ikke er nogen stor fornøjelse.

Dine børn er ved at plage livet af dig for at få et kæledyr, men du er ikke meget for det. Hvad gør du?

Laver en quiz om kæledyr for at vise dem, hvad det faktisk kræver at passe sådan et.

Ikke noget. De finder nok ud af, at deres plageri irriterer dig, og så holder de vel op på et tidspunkt.

Sætter dig ned sammen med dem og forklarer, hvad det indebærer. Giver efter, da de lover, at de godt kan klare det. Ender med at passe dyret selv alligevel.

Siger, de skal holde kæft med deres plageri, hvis de vil undgå stuearrest i en måned.

Forbyder al snak om kæledyr og truer med at blive hidsig, hvis de nævner det igen. Det plejer at virke.

Din partner har lagt et møde på et tidspunkt, hvor I ellers havde planlagt en hyggelig aften for to på en restaurant i byen. Hvad sker der?

Du bliver hidsig og beder din partner om at aflyse mødet.

Der sker ikke noget. I finder en anden dag, der er nok at tage af.

Det sker hele tiden. Irriterende, men sådan er det åbenbart hos jer. Din partner respekterer ikke jeres fælles aftaler.

I tager en (højlydt) snak om det og finder en løsning. Dobbeltbookinger er irriterende, men de kan ikke undgås, når jeres kalender er så presset, som den er.

Du smider en ironisk bemærkning, for det er da irriterende, men så heller ikke mere end det. Ingen grund til at blive sur. Daten må I tage en anden dag.

Dine venner pranker dig, du opdager for sent, hvad de er ude på, og bliver godt til grin. Hvad gør du?

Du har nok selv været ude om det. Du skynder dig at grine med og pønser allerede på, hvad du skal finde på næste gang.

Det er ikke sandsynligt, at dine venner pranker dig. Sådan noget gør du i hvert fald aldrig selv.

Du bliver stiktosset. Det gør de aldrig mere.

Du bliver lidt irriteret, men prøver at lade være med at vise det. Til sidst lykkes det for dig at grine med.

Du siger en masse grimme ord hurtigt efter hinanden, men dine venner får dig ned på jorden igen. Det var jo bare for sjov ... kan du alligevel godt se.

En af dine kolleger har glemt at ordne noget, han havde lovet at have klar til et vigtigt møde. Hvad nu?

Han får det glatte lag. Hvis du var hans chef, var han blevet fyret omgående.

Det er irriterende, men der er ikke noget at gøre ved det. Du prøver at tage det med godt humør, men slipper måske en spydig bemærkning.

Du trækker på skuldrene, men syder indvendigt. Det der gør han hele tiden. Måske er han bare doven.

Hvad nu, hvad nu, godt spørgsmål. Du prøver at glatte ud og klare det på din egen måde. Det er du god til.

Du har voldsom lyst til at fortælle ham, hvad du mener om det, og måske gør du det også. Det er jo ikke første gang.

En langsom bilist bliver ved med at ligge i overhalingssporet på motorvejen, selv om der ikke er nogen at overhale. Hvad gør du?

Speeder op og kører indenom, mens han både får fingeren og hornet.

Blinker med lygterne og bruger hornet, indtil han trækker ind til siden. Kører indenom, hvis han tilsyneladende både er blind og døv.

Venter. Du skal alligevel snart køre fra motorvejen, og han kan sikkert ikke gøre for det.

Bliver irriteret og kører så tæt på ham, som du tør. Det er imod dine principper at bryde loven og køre indenom.

Kører ind i det inderste spor og placerer dig, så snuden på din bil flugter hans baghjul. Nynner en glad melodi og morer dig over din egen demonstrative opførsel.

Du er i gang med et gør-det-selv-projekt i huset, men det driller. Hvad nu?

Du lader det ligge. I næste uge kommer en af dine handymand-venner forbi, så kan du jo spørge ham, når han alligevel er der.

Du smider hammeren fra dig med det resultat, at din øldåse vælter, så det hele sejler i øl. Godt du er alene lige nu.

Du ringer til en ven, der forklarer dig, hvad du skal gøre. Så fortsætter du, indtil det lykkes for dig.

Du ærgrer dig over, at du i det hele taget begyndte.

Du bliver hidsig, men du giver ikke op. Stædigheden sejrer, og du bliver ved, indtil det lykkes. Din familie holder sig på behørig afstand.

En anden kunde maser sig ind foran dig i køen i supermarkedet. Hvad sker der?

Det tager længere tid, før det bliver din tur til at betale. Den anden kunde har sikkert travlt og tænkte sig ikke om.

Du tænker, at de andre nok ikke kan se den tordensky, der samler sig over dit hoved.

Du smider en bemærkning om, at der vist er en, der har travlt, og smiler til kunden bagved dig selv.

Du skuler ondt og mumler et eller andet om køkultur.

Den anden kunde får en ordentlig opsang. Magen til frækhed. Ligner ikke noget.

Du har klaget til en offentlig instans over en afgørelse, du mener er forkert. Du får ikke medhold. Sker der mere i den sag?

Helt sikkert. Du bliver ved med at plage dem, indtil de bliver trætte af dig og giver dig medhold alligevel.

Nej, en sag kan jo altid ses fra flere sider. De kender loven bedst, så du bestemmer dig for ikke at hænge dig mere i det.

Ja, du hidser dig så meget op, at du bliver indlagt til observation, fordi dit blodtryk når nye højder.

Ja, du griber telefonen og ringer for at få en uddybende forklaring. Hvis den er fornuftig, sker der ikke mere.

Ikke andet, end at du får endnu en ting at ærgre dig over. At de ikke kan se, at du har ret, går over din forstand.

Den indre ild

Den letantændelige

Der skal ikke ret meget til for at antænde dig ... du er svær at slukke igen. Du er en brændbar væske, som man skal lære at omgås med ... forsigtighed. Med dit temperament får du ... virkelig ... ting fra hånden, men dine relationer lider under det. Du skulle øve dig i at grine noget mere ... eller synge. Det ville dine omgivelser helt sikkert sætte pris på ... hvis du kan synge ... altså.

Vulkanen

Du eksploderer ind imellem i pludselige, uventede udbrud. Det virker ... voldsomt for den, det går ud over. Det er godt at komme af med sin frustration ... så den ikke sætter sig fast i kroppen ... men måske skulle du købe en boksebold eller begynde at dyrke karate i stedet. Husk at sige undskyld. Det kan ... redde en relation.

Lavasøen

Du har en lavasø i brystet ... den viser sig ikke så tit for andre. De ser dig som balanceret og rolig ... med en stærk indre glød. Det sker ... en gang imellem ... at der skinner en bitterhed igennem, som ikke klæder dig. Når du føler dig forurettet, bliver du irriteret og glemmer tit at sige fra. Pas på at lavaen ikke æder dit gode humør og din optimisme ... øv dig i at tale positivt og sige pyt.

Lejrbålet

Der brænder en ild i dig hele tiden ... men man ser den næsten altid som fest og farver ... til stor glæde for andre. Du kan godt blive vred, men det stikker ofte ikke så dybt. Andre er trygge ved dig ... varmer sig ved dit gode humør og lune måde at være på. De er ikke bange for at pirke til dig ... der er ikke noget uforudsigeligt ved dig. En gang imellem kunne du godt lade ilden slippe løs ... gøre noget vildt og impulsivt. Den største fare er nemlig, at bålet brænder ud ... fordi du glemmer at give næring til din egen ild.

Flammen

Din flamme brænder ... stille og fredfyldt. Du er svær at hidse op. Nogle synes måske, du er kedelig, men på tomandshånd eller i mindre grupper har du rigtig meget at byde på ... mange af dine venner er gået fra en samtale med nyt håb og mod på livet. Du er en, man varmer sig ved uden at være bange for at komme til at brænde sig. Husk bare ... du har også selv brug for varme og nærhed. Du har en tendens til at glemme dig selv midt i din glæde over at hjælpe andre. Forkæl dig selv ind imellem ... du ved godt selv hvordan.